AT SKABE ATLANTIS 2.0 ? M.Y. W.A.Y. MANIFESTO
Et manifest for dem, der nægter at gå i takt, men som gerne går sammen. Forestil dig, at verden knirker. Ikke med ét stort brag, men med tusind små. Stigende havniveauer, døende bymidter, tomme superstrukturer, ulighed forklædt som fremskridt. Forestil dig, at nogen siger: Skal vi bygge noget nyt?
"At skabe Atlantis 2.0 ? M.y. W.a.y. Manifesto" er ikke en manual. Det er ikke endnu et bud på det perfekte samfund fra toppen. Det er en samtale ? mellem en arkitekt og en retoriker ? mellem idé og tvivl, mellem form og stemme, mellem det sanselige og det politiske. Det er en by, der bygges med ord, med drømme, med fejl og med mennesker.
Vi forsøger ikke at redde verden. Vi forsøger at forestille os en bedre én. En ny Atlantis, som ikke skal synke ? men måske fordampe, glide ud mellem hænderne, leve sit eget liv.
En by uden ledere. Uden monumenter for magten. Uden de store navne. Men med rum for alle. Med stemmer i rundkreds. Med beslutninger, der tages af mængden ? og ikke af én.
Vi har lært af Le Corbusiers systemfejl, Walt Disneys stivnede utopier og Frank Lloyd Wrights ensomme geni. Vi vover en anden vej. Ikke min vej. Ikke din. Men My Way ? i pluralis. En slags Sinatra for samfundet, med jazzet struktur og elastisk grundplan.
Vi vil have byer, der tænker som landskaber. Pladser der lytter. Tage der samler regn. Stemmer, der regnes med.
Dette manifest er en bog for: arkitekten, der savner retning, retorikeren, der mangler form, planlæggeren, der drømmer i cirkler, politikeren, der er træt af sin egen stemme, digteren, der kan se en by i en sætning, og alle, der vågner med følelsen af, at vi kunne gøre det her bedre.
Her er ikke én sandhed. Her er mange. Her er ikke én plan. Her er rytmer, forslag, eksperimenter. Her er ikke en vision ? men en invitation.
> "At skabe Atlantis 2.0" er en hyldest til fejlbarligheden. Til modet til at forsøge. En bog, der både kan stå i arkitektens atelier, byplanlæggerens rygsæk og poetens vindueskarm.
Velkommen til. Ikke fordi du skal tro på det. Men fordi du måske ? bare måske ? selv tør prøve.
